Tips om kunstgræsbaner

Mange af landets kunstgræsbaner til fodbold er lavet af brugte bildæk, der kan indeholde mange forskellige kemikalier. Det er derfor relevant at vide om børn og voksne, der spiller fodbold, og bogstaveligt talt bider i græsset, bliver udsat for problematiske stoffer.

Tidligere undersøgelser

Miljøstyrelsen undersøgte allerede i 2008 miljø- og sundhedskonsekvenserne af at benytte det populære alternativ til en rigtig græsbane. Selvom der blev fundet indhold af kræftfremkaldende stoffer, var mængderne så små, at det blev konkluderet, at de ikke udgør en sundhedsrisiko for dem, der bruger banerne. Det kan dog ikke afvises, at enkelte kan få allergiske reaktioner, hvis de er overfølsomme over for nogle af de stoffer, der findes i kunstgræsbanerne. I Norge er der i 2012 foretaget undersøgelser af kunstgræsbaners miljømæssige effekter. Disse undersøgelser kan ses som et supplement til de danske undersøgelser.

Ny debat om sundhedsrisiko fører til nye undersøgelser

I 2016 er der kommet en fornyet debat om sundhedsrisikoen ved at spille på kunstgræsbaner, hvilket bl.a. medførte, at man i USA igangsatte nye undersøgelser. Ligeledes har det Europæiske Kemikalieagentur i 2017 publiceret en undersøgelse af, om brugen af gummigranulat i kunstgræsbaner udgør en sundhedsrisiko, som medfører et behov for regulering. Rapporten konkluderer, at den sundhedsmæssige risiko ved at spille på kunstgræsbaner er meget lav. Selvom EU’s undersøgelse konkluderer en meget lav risiko, følger der også nogle anbefalinger til spillere med:

Husk almindelig hygiejne som at vaske hænder efter man har spillet, og inden man spiser.
Rens hurtigt eventuelle sår og hudafskrabninger efter spil på kunstgræsbaner.
Undlad at sluge materialet (ikke ”bide i græsset”) – det er naturligvis ikke sundt at sluge gummi i større mængder.
Undgå at få granulat med indendørs.
Hvis man får en allergisk reaktion på huden efter kontakt med granulatet, så lad være at benytte banerne. En allergisk reaktion viser sig typisk ved rødme og hævelse af huden, og der kan være kløe og småblærer, der bliver til sår. Søg læge hvis reaktionen fortsætter eller kommer igen, en læge vil kunne undersøge, om du har allergi, og hvilke stoffer der giver reaktionen.

Den danske dækbekendtgørelse fra 2017 understøtter ønsket om at indholdet af de kræftfremkaldende stoffer, PAH'er, i dækgranulatet holdes på et lavt niveau. Det er således kun muligt at få tilskud, hvis indholdet af en række af de mest problematiske PAH’er er under 0,0003% for hvert enkelt stof.

Miljøvurdering af kunstgræsbaner

Kunstgræsbaner kan være opbygget af flere forskellige plasttyper (”græsset”) og fyldmateriale eller infill (”jorden”). Fyldmaterialet udgør langt den største del, og det kan være specialfremstillet til formålet eller lavet af granulerede bildæk. De miljømæssige effekter afhænger af kunstgræsbanernes alder. Resultaterne fra undersøgelsen i 2008 viser, at der kan være negative effekter, hvis vandet ledes direkte til vandløb, sandsynligvis især i de første år efter etableringen. Det skal dog understreges, at der ved beregningerne er tale om ”worst-case” beregninger, der klart overestimerer effekten. Det eneste infill-materiale, der ikke afgav problematiske stoffer, var infill lavet af kokos, men 2008 rapporten beskriver vanskeligheder for dette infill med at overholde krav fra Dansk Boldspil-Union (DBU) om brug af banerne til kampe.

Tips om anlægning af kunstgræsbaner

Spildevandsudledning fra kunstgræsbaner og mikroplast er i løbet af 2016 også taget op til fornyet debat. På denne baggrund forventer Miljøstyrelsen i løbet af 2017 at udgive en vejledning med anbefalinger til, hvilke forholdsregler der skal tages ved etablering, drift og bortskaffelse af kunstgræsbaner. For at undgå evt. miljømæssige problemer kan der indtil videre gives følgende meget generelle råd:

Dræn bør ligge så tæt som praktisk muligt for at opsamle så meget vand, som det kan lade sig gøre – ideelt set skal der anvendes en måtte til opsamling af drænvand.
Afledning af drænvand bør afledes til renseanlæg – ikke til vandløb, før målinger viser, at det er sikkert.
Saltning ser ikke ud til at ændre udvaskningen i mere negativ retning. Dog skal man være opmærksom på det samlede forbrug af salt, der vil kunne give anledning til effekter, alt efter hvortil vandet ledes. Bemærk, at der i forbindelse med anlæg af banerne og evt. afledning af vand til vandløb m.m. skal tages lokale hensyn, hvor det er kommunerne, der besidder den aktuelle viden.

Se den originale artikel her: Miljø- og Fødevareministeriet